ISO27001 Compliance | Hvad er det?
Lær om ISO27001 compliance, samt hvordan, at din virksomhed kan efterleve denne internationale standard.
- Artikler
- Informationssikkerhed
- Hvad er ISO27001 Compliance?
Introduktion
I takt med den digitale udvikling er det ligeledes nødvendigt at sikre, at tilstrækkelige beskyttelsesforanstaltninger følger med. Dette inkluderer bl.a. beskyttelse af data og sikring af IT-systemer. For at opnå disse tilstrækkelige beskyttelsesforanstaltninger kan man gøre brug af et Information Security Management System (ISMS). ISMS udgør rammen for beskyttelsesforanstaltningerne, hvortil man med fordel kan fokusere på fx ISO 27001-standarden, som giver en struktureret tilgang til, hvad og hvordan din håndtering af data skal forløbe for at sikre tilstrækkelig beskyttelse.
Har du virkelig brug for GDPR Compliance software? Her er hvordan du kan vide det.
I denne artikel får du dybdegående indsigt i ISO 27001 som standard for informationssikkerhed, herunder betydningen af at være compliant inden for ISO 27001, hvilke fordele det har, og hvad du egentlig skal gøre for at blive det. Derudover vil artiklen dykke ned i, hvordan du kan optimere din proces med automatiserede frameworks fra .legal, som sandsynligvis kan gøre rejsen til ISO 27001 compliance en del mere overskuelig for dig og din virksomhed.
Hold dig opdateret på din compliance med IT-sikkerhed - brug .legal's Privacy ISMS løsning
Hvad er ISO 27001?
Men hvad er ISO 27001 så i det hele taget? ISO 27001 er en anerkendt standard inden for informationssikkerhed- og systemer hertil (ISMS). Denne standard baner vej for, at din virksomhed kommer omkring alt inden for dette felt, herunder både etablering, implementering, vedligeholdelse samt løbende revidering og forbedring – alt sammen for at sikre fortrolighed, integritet og tilgængelighed (CIA-triaden).
ISO 27001 standarden fastlægger krav til specifikke områder som bl.a. risikovurdering, sikkerhedsforanstaltninger og ledelsesengagement. At få en ISO 27001 certificering viser, at virksomheden har implementeret robuste sikkerhedsforanstaltninger samt forpligtet sig til at beskytte det data, de behandler. Ved at overholde kravene i denne standard minimerer virksomheden de sikkerhedsrisici, der er ved at behandle data, samtidig med at den styrker kundetilliden og opfylder de lovmæssige krav til data- og privatlivsbeskyttelse.
Hvad er formålet med ISO 27001 compliance?
Hvis man er en virksomhed, der ønsker at forbedre sin informationssikkerhed, vil en ISO 27001 certificering være fordelagtig at forfølge. Standarden giver en struktureret tilgang og fastsætter konkrete krav til forskellige stadier af datasikkerhed, hvorfor denne sikrer, at man kommer omkring alle aspekter af ISMS. Dette indebærer systematisk og grundig gennemgang af virksomhedens processer samt identifikation og håndtering af risikoen forbundet med databehandling i alle faser fra opstart til revision (og evt. forbedring).
En ISO 27001 certificering viser en øget fokus på sikkerhed og vil alt andet lige også mindske mulige sikkerhedstrusler samt styrke kundetilliden ved netop at forpligte sig til højnet datasikkerhed. Derudover effektiviserer det også overholdelse af de privatlivs- og databeskyttelsesmæssige krav, der er fastsat ved lov (fx GDPR). Dermed undgår man også potentielle bøder samt skade på ry og omdømme.
ISO 27001 er derfor ikke kun relevant for sikker datapraksis, men fremmer i lige så høj grad tillid blandt interessenter samt sikrer overholdelse af juridiske forpligtelser.
Du vil måske også kunne lide at læse: Hvad betyder Governance, Risiko og Compliance?
Hvad er fordelene ved ISO 27001?
ISO 27001 er en anerkendt standard inden for ISMS, som tilbyder en del fordele for virksomheder. Eksempelvis bidrager standarden til at reducere omkostninger ved at hjælpe virksomheden med at opdage og prioritere deres informationssikkerhedsrisici. Ved at kunne gøre dette effektivt tillader det derfor en mere fordelagtig fordeling af ressourcer til at håndtere disse risici. Desuden forbedrer standarden generelt informationssikkerheden ved at tilbyde et framework, der definerer retningslinjer for sikker behandling af data med fokus på fortrolighed, integritet og tilgængelighed.
Dette fremmer tilmed en arbejdskultur med stort fokus på datasikkerhed, da medarbejdere herigennem bliver mere opmærksomme på sikkerhedsrisici- og foranstaltninger samt deres rolle heri. ISO 27001 kræver endvidere foranstaltninger som regelmæssige risikovurderinger og planlægning af håndtering af sikkerhedshændelser, hvilket gør virksomheden mere modstandsdygtig over for fx cyberangreb samt minimerer konsekvenserne heraf.
Se også: Hvad er informationssikkerhedsrisikostyring?
En ISO 27001 certificering har derfor flere fordele end blot ISO-stemplet; den tilbyder en sikker og pålidelig tilgang til håndtering af informationssikkerhed, hvilket skaber goodwill hos medarbejdere i virksomheden såvel som kunder, regulerende myndigheder, samarbejdspartnere og andre interessenter. Desuden fører certificeringen - alt andet lige - også til omkostningsbesparelser, forbedret sikkerhed og øget konkurrenceevne, idet der opnås øget ansvarsbevidsthed og driftsikkerhed i alle forretningsprocesser.
Hvad er kravene til ISO 27001 compliance?
Vejen til at opfylde kravene ifm. at blive ISO 27001 certificeret indeholder flere trin for at sikre, at virksomheden kan håndtere datasikkerhedsrisici. For at få det fulde overblik over, hvad der skal til for at blive ISO 27001 certificeret, henvises der til Dansk Standard eller .legal’s framework af standarden, der er udarbejdet i samarbejde med Dansk Standard.
Helt generelt skal man overveje tiltag som:
- Planlægning: Definér omfanget af virksomhedens ISMS og dets hovedområder. Her skal der også udarbejdes en sikkerhedspolitik, der stemmer overens med virksomhedens mål.
- Behandling og risiko: Gennemgå behandlinger af data og gennemfør på baggrund af dette en grundig risikovurdering for at identificere eksisterende og potentielle datasikkerhedsrisici. Dernæst skal der udarbejdes kontroller og processer til effektivt at imødekomme disse risici.
- Implementering: Få implementeret disse tiltag for informationssikkerhed samt andre risikobehandlingsmetoder i den daglige drift, således det bliver en integreret del af arbejdet.
- Auditing: Foretag interne auditeringer af datasikkerhedstiltag og ISMS ift. kravene i ISO 27001. Efterfølgende inddrages en certificeringsinstans til en formel gennemgang, hvor ISO 27001 certificering opnås gennem dokumentation af overensstemmelse med standarden (mere om dette i næste afsnit).
- Overvågning og forbedring: Overvåg løbende effektiviteten af kontroller, processer og politikker; hvis der er afvigelser eller mangler, skal disse identificeres og løses. Her er det vigtigt kontinuerligt at forbedre ISMS for at styrke sikkerheden.
Ved at følge denne holistiske standard kan organisationer altså beskytte integriteten, fortroligheden og tilgængeligheden af deres data på tværs af alle deres systemer og platforme.
Se: ISMS for IT-sikkerhed og NIS2 compliance
Hvordan bliver man ISO 27001 certificeret?
Generelt handler ISO 27001 compliance altså om en omfattende tilgang til at sikre informationssikkerhed. Standarden lægger vægt på risikostyring, modstandsdygtighed over for cybertrusler og generel opretholdelse af højeste funktionalitet. Dette skal derudover dokumenteres og bevises, således man kan se, at det er blevet en integreret del af det daglige arbejde. Når dette er implementeret og efterlevet, skal der udføres en ekstern auditering af en certificeringsinstans for at validere, at virksomheden reelt overholder ISO 27001-kravene. Hvis virksomheden kan påvise og dokumentere dette, tildeles denne en ISO 27001 certificering.
Processen mod at blive certificeret kræver altså både ledelsens og medarbejdernes engagement samt virksomhedens ressourcer og en struktureret tilgang til informationssikkerhed. Ved at følge kravene i ISO 27001 og opnå certificering demonstrerer virksomheden en høj standard for informationssikkerhed, herunder effektiv beskyttelse af data og systemer.
Hvordan kan .legal hjælpe dig med at etablere et ISMS for at blive ISO compliant?
Arbejdet med et sikkert ISMS kan for nogen virke en smule uoverskueligt, når man også ønsker, at alle krav i ISO skal opretholdes. Med tanke på dette har .legal udarbejdet et grundigt, gennemarbejdet (og ikke mindst sikkert) ISMS system på tværs af kanaler og platforme. Her får man rammerne til nemt at sikre integritet, fortrolighed og tilgængelighed; .legal’s ISMS indeholder eksempelvis et framework til risikovurderinger, implementering af kontroller, løbende auditering og forbedring og meget mere. Der er derudover rig mulighed for at tilpasse frameworket til lige netop de krav og standarder, din virksomhed arbejder med. Dette er derfor med til at beskytte data og minimere risici – alt sammen let og tilgængeligt.
Se: Data Privacy Management software & løsninger
FAQs
Hvem behøver ISO 27001?
ISO 27001 er essentiel for alle virksomheder, der har med data at gøre, som også ønsker at have et robust framework for ISMS. Det omfatter virksomheder i alle størrelser, offentlige myndigheder, non-profit organisationer og andre, der håndterer fortrolig data. Ligegyldigt hvilken industri eller sektor, din virksomhed opererer i, vil ISO 27001 hjælpe med at mindske risici forbundet med databrud, cybertrusler- og angreb samt manglende overholdelse af regler. ISO-standarden er derfor et oplagt redskab til at sikre værdifulde aktiver samt opretholde både ansvar og tillid hos interessenter.
Hvordan laves en GDPR risikovurdering? Eksempel på hvorfor og hvordan?
Hvad er ISO 27001 certificering, og hvad betyder det at være certificeret efter ISO 27001?
En ISO 27001 certificering validerer, at man som virksomhed har implementeret et ISMS, der opfylder kravene i ISO 27001. Dette omfatter alt fra politikker til procedurer til kontroller ifm. beskyttelse af data mod uautoriseret adgang, videregivelse, ændring og/eller tab. Hvis man er blevet ISO 27001 certificeret, demonstrerer man en forpligtelse til at følge best practice i sit ISMS og samtidig at overholde reglerne om beskyttelse af data og privatliv. Endvidere viser det, at virksomheden er blevet grundigt vurderet både internt og eksternt, der begge bekræfter overholdelse af branchegodkendte kriterier for informationssikkerhed. Denne certificering bidrager også til at styrke troværdigheden og tilliden blandt interessenter, idet den viser, at virksomheden har en proaktiv tilgang til risikostyring inden for informationssikkerhed.
Du vil måske være interesseret i: Privacy ISMS priser
Kan ISO 27001 hjælpe med GDPR compliance?
En ISO certificering er altid en hjælp ift. at opnå compliance efter GDPR. Mens GDPR fokuserer på at beskytte persondata og privatlivsrettigheder for EU-borgere, fokuserer ISO 27001 på at give redskaber og rammer til at håndtere risici inden for informationssikkerhed; altså har både GDPR og ISO 27001 til formål at beskytte data, hvorfor de kan bruges på tværs.
Se: Hvad er GDPR og hvordan skal du leve op til det? og Sådan implementerer du GDPR med 10 nemme trin
Ved at implementere ISO 27001 i en virksomhed er det med til at etablere og styrke robuste databeskyttelsesforanstaltninger i et ISMS, herunder fx risikovurdering, datakryptering m.m., som er med til at imødekomme GDPR-krav om datasikkerhed samt CIA-triaden (fortrolighed, integritet og tilgængelighed). Dette minimerer endvidere også risikoen for manglende overholdelse, cyberangreb og potentielle bøder – for blot at nævne nogle få. Ved netop at få en ISO certificering viser virksomheden derfor, at man er villig til at yde ekstra ved at påtage sig flere forpligtelser for at beskytte persondata og overholde relevante databeskyttelseskrav, som alt andet lige også giver goodwill til både virksomheden, medarbejdere og interessenter.
Info
.legal A/S
hello@dotlegal.com
+45 7027 0127
CVR: 40888888
Support
support@dotlegal.com
+45 7027 0127
Brug for hjælp?
Lad mig hjælpe jer i gang
.legal er ikke en advokatvirksomhed og er derfor ikke under tilsyn af Advokatrådet.