Informationssikkerhed i sundhedssektoren: Top 3 grunde til, hvorfor det er vigtigt

Introduktion

Efterhånden som verden udvikler sig digitalt, er det begrænset, hvor meget der ikke opbevares digitalt. Sundhedssystemerne er i høj grad afhængige af cyberløsninger som eksempelvis digitale journaler, hvilket medfører et (nødvendigt) øget fokus på informationssikkerhed; dette er med til at sikre patienters privatliv, opretholde tillid, følge relevant lovgivning og forhindre kostbare og skadelige datalækager.

Generelt er det vigtigt at opretholde et højt niveau af informationssikkerhed, når man behandler data. Dette gør sig især gældende, når man behandler patientdata i sundhedssektoren; her er det afgørende, at standarden for informationssikkerhed er høj, samt at modstandsdygtigheden over for brud og cybertrusler prioriteres.

Har du virkelig brug for GDPR Compliance software? Her er hvordan du kan vide det.

Hvad er informationssikkerhed i sundhedssektoren?

Informationssikkerhed i sundhedssektoren har et klart mål: at beskytte digitale sundhedsoplysninger, herunder mod uautoriseret adgang, brug, videregivelse, ændring eller ødelæggelse. Man bør derfor være ekstra opmærksom på den såkaldte ’CIA-triade’, som omhandler fortrolighed, integritet og tilgængelighed.

✅ Fortrolighed sikrer, at sundhedsdataet kun er tilgængeligt for dem, der har brug for at få adgang til det – med andre ord skal det kun være autoriserede personer, der kan se det.

✅ Integritet dækker over nøjagtigheden og fuldstændigheden af oplysninger, så oplysninger ikke manipuleres eller ændres på upassende vis.

✅ Tilgængelighed indebærer, at data er disponibelt for autoriserede brugere, når de har brug for adgang til det – dette gør sig især gældende ift. patientpleje.

Sundhedssektoren er derfor eksponeret over for flere forskellige udfordringer og trusler inden for informationssikkerhed; dette er blandt andet grundet dataets følsomme karakter samt behovet for hurtig adgang til information – specielt i nødsituationer.

Af den grund er det vigtigt, at der er styr på informationssikkerheden, og at denne indeholder forskellige tiltag som fx kryptering, adgangskontrol, sikre kommunikationskanaler, regelmæssige vurderinger af sikkerheden samt awareness-træning for medarbejdere.

Det siger måske sig selv, at sikkerhedsforanstaltningerne skal passe til virksomheden og dennes størrelse, hvorfor også mere avancerede tiltag ville kunne gavne nogle virksomheder (fx penetrationstests og multifaktorautentifikation).

Altså kræver beskyttelse af informationssikkerhed i sundhedssektoren en omfattende tilgang, der adresserer sektorens unikke sårbarheder og krav, og som samtidig sikrer beskyttelsen af følsomme sundhedsoplysninger til enhver tid.

Hvorfor er sundhedsorganisationer specielt et mål for cyberangreb?

Cyberangreb foretages oftest på mål, hvor det ville være kritisk at miste eller påvirke data. Dette gælder især sundhedsorganisationer, da disse generelt behandler meget følsomme og personlige oplysninger, som derfor er værdifulde for hackere. Dette er eksempelvis medicinske journaler, forsikringsoplysninger og personlige identifikationsoplysninger. Oplysninger som disse er netop værdifulde for cyberkriminelle, idet de kan udnyttes til kriminelle handlinger som afpresning, identitetstyveri og forsikringssvindel, hvorfor informationsikkerheden skal være i top. Dette kræver derfor ressourcer dedikeret specifikt til cybersikkerhed, og hvis ikke disse er tilstrækkelige, er man selvsagt mere udsat for cyberangreb.

Sundhedssektoren er som oftest på den ene eller anden måde afhængig af software. Derfor kan det være et problem, at der hos nogle institutioner gøres brug af software af ældre karakter, som måske ikke opdateres regelmæssigt eller sågar ikke understøttes længere. Dette gør dem åbne over for sårbarheder, idet hackere kan udnytte mulige huller i systemerne – eksempelvis ved manglende opdateringer. Derudover kan det være svært at integrere nye sikkerhedstiltag, hvis systemerne er forældet. I samme ombæring kan indførslen af moderne sikkerhedsprotokoller og standarder være vanskeligt, fordi den ældre teknologi ikke tillader det.

En (anden) stor del af, hvorfor sundhedssektoren er et stort mål for cyberangreb, er, at enhver forstyrrelse kan have alvorlige konsekvenser. Det vil have kritiske følgere, hvis et cyberangreb fx medfører, at man mister adgang til medicinske journaler, da det kan resultere i forsinkelser i patientbehandling og i yderste tilfælde sætte liv i fare. Denne kritiske karakter er cyberkriminelle klar over, hvilket også medfører, at sundhedssektoren er et større mål for cyberangreb.

Kombinationen af værdifuld data, potentiel forældet software og begrænset cybersikkerhed samt kritiske konsekvenser medfører, at sundhedssektoren er særligt sårbar over for cyberangreb, hvorfor man nøje skal overveje sin informationssikkerhed.

Hvordan kan man forhindre cyberangreb i sundhedssektoren?

Som konkluderet i ovenstående afsnit er det nødvendigt at forebygge cyberangreb i sundhedssektoren, hvilket kræver både tid og en omfattende strategi. Her er der behov for blandt andet at implementere tekniske foranstaltninger, politikker, procedurer, løbende overvågning samt at skabe dybdegående awareness blandt medarbejdere.

Nedenstående er en liste over mulige tiltag til at forebygge cyberangreb og forstærke informationssikkerheden i organisationen:

1. Risikostyring: Gennemfør regelmæssige risikovurderinger, således sårbarheder i systemet kan identificeres. På baggrund af dette skal der implementeres strategier for at afbøde identificerede trusler, som passer til det nuværende trusselsniveau.

2. Sikkert netværk: Få styr på, at alle netværksforbundne enheder (fx computere, mobile enheder og IoTM) er sikre. Dette kan gøres gennem bl.a. firewalls, intrusion detection systems (IDS) og sikre Wi-Fi-netværk for at forhindre uautoriseret adgang. Derudover kan man segmentere netværk for at begrænse spredning af malware.

3. Datakryptering: Sørg for at kryptere følsomt data både under og efter overførsel. Dette sikrer, at data ikke kan læses, selv hvis det bliver tilgået af en uautoriseret bruger.

4. Adgangskontrol: Indfør strenge adgangskontroller for at sikre, at det kun er autoriseret personale, der kan få adgang til følsomme oplysninger. Her kan man med fordel gøre brug af multifaktorautentificering (MFA) for at forbedre sikkerheden. Gennemgå endvidere adgangslisten og opdatér den regelmæssigt.

5. Skab awareness: Spred budskabet om sikker behandling af data til sundhedspersonalet og andre med adgang til data gennem awareness-kurser og regelmæssige tests. Personalet bør uddannes i diverse, gængse angrebsmetoder som eksempelvis phishing, samt hvordan sådanne håndteres. Det er vigtigt at fremme en kultur med bevidsthed om vigtigheden af cybersikkerhed.

6. Regelmæssige softwareopdateringer: Hold alt software, herunder også operativsystemer og applikationer, opdateret med de nyeste sikkerhedsrettelser. Dette sikrer, at organisationen er mere modstandsdygtig over for cyberangreb, samt at sårbarheder, som hackere kan udnytte, er reduceret.

7. Beredskabsplan: Få sikret en hurtig og effektiv respons på cyberangreb og andre hændelser ved at udarbejde en beredskabsplan, der løbende opdateres. Denne beredskabsplan bør regelmæssigt testes og evt. forbedres, hvis det er nødvendigt.

8. Leverandørstyring: Sørg for, at mulige tredjepartsleverandører overholder samme standarder inden for cybersikkerhed, som din organisation gør. Her bør man gennemføre regelmæssige revisioner af leverandørens sikkerhedspraksis og vurdere denne.

Ovenstående er blot idéer til, hvordan man som sundhedsorganisation kan implementere strategier for betydeligt at reducere risikoen for cyberangreb, beskytte patientdata og opretholde integriteten af systemer. Dette kræver selvsagt dedikation, tid og ressourcer, således man kontinuerligt holder øje med nye trusler og tilpasser sig efter dem for at opnå en langsigtet modstandsdygtighed over for cyberangreb.

Vil du gøre processen mere simpel? Prøv vores compliance software værktøjer!

Hvad er konsekvenserne af cyberangreb på sundhedsvæsenet?

For tiden ses flere og flere cyberangreb mod hospitaler. Her laves bl.a. ransomware-angreb, som indebærer, at hackere tilbageholder hospitalers data og systemer som ’gidsel’, indtil en løsesum udbetales, hvorefter dataet kan tilgås igen. Et sådant angreb kan have stor betydning for både medarbejdere og patienter på hospitaler; det kan påvirke patienter, fagpersonale som læger og sygeplejersker, andre sundhedsudbydere samt det bredere sundhedssystem, da angreb kan kompromittere følsomt data, forstyrre tjenester og underminere tilliden til sundhedsinstitutioner.

Mere specifikt kan cyberangreb især have indvirkning på patienter, da det kan føre til tyveri af følsomme patientoplysninger som sundhedsjournaler og andre helbredsoplysninger. Dette indebærer også identifikationsoplysninger som CPR-nummer, fulde navn, kontaktoplysninger og folkeadresse, som kan bruges til identitetstyveri, bedrageri m.m..

For sundhedspersonalet på hospitaler, ved læger og hos andre sundhedsorganisationer er der desværre også store konsekvenser ved cyberangreb. Angreb på systemer kan føre til operationelle forstyrrelser, hvor fx et ransomware-angreb kan betyde, at sundhedspersonalet låses ude af kritiske systemer, hvilket forhindrer adgang til blandt andet patientjournaler, organisationens kalender og medicinsk udstyr. Derudover kan cyberangreb også forstyrre medicinske tjenester eller forsinke behandlinger og procedurer, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for patienter.

Slutteligt kan et cyberangreb også påvirke det bredere sundhedssystem i form af at lide et knæk i tilliden. Hvis patientdata kompromitteres, kan tiltroen til sikker behandling af data i sundhedsinstitutioner skades, hvilket kan føre til tilbageholdenhed med at dele oplysninger, som i sidste ende kan påvirke den overordnede kvalitet af pleje.

Økonomisk set kan omkostningerne forbundet med at komme ovenpå efter et cyberangreb være store, hvilket potentielt kan tage midler fra mere kritiske områder som patientpleje og/eller medicinsk forskning.

Cyberangreb på sundhedssektoren har derfor både dybtgående og mangesidede konsekvenser, hvilket understreger behovet for robuste cybersikkerhedsforanstaltninger, hvortil man løbende overvåger effektiviteten af disse og forbedrer dem, hvis det er nødvendigt.

Hvorfor informationssikkerhed er afgørende i sundhedssektoren: Top 3 grunde

Udvikling og forbedring er en konstant, når det kommer til sundhedssektoren; af denne grund spiller informationssikkerhed en afgørende rolle i beskyttelsen af følsomt data, herunder patienters data. En høj og engageret informationssikkerhedspolitik og -kultur er derfor nødvendig, når data i sundhedssektoren skal sikres; dette er der flere grunde til, udover at GDPR naturligvis skal overholdes.

Nedenstående afsnit vil gennemgå 3 vigtige grunde til, hvorfor informationssikkerhed er alfa og omega i sundhedssektoren.

Beskyttelse af patientdata

Sundhedssektoren kræver selvsagt patienter for at fungere; data fra disse kan derfor siges at udgøre livsnerven i sundhedsinstitutioner, da alt fra medicin- og diagnosehistorik til behandlingsplaner skal bruges. Fælles for disse er, at oplysningerne er af følsom karakter, og af den grund skal informationssikkerheden være i top.

Der er flere grunde til, at beskyttelse af patientdata er vigtigt. Noget så simpelt som retten til privatliv spiller en stor rolle i dette. Patienter har som udgangspunkt ret til at have kontrol over deres egne oplysninger, og hvis ikke de kan stole på, at deres data behandles retmæssigt, kan det påvirke deres tillid. Dette kan medføre, at patienter måske ikke føler sig trygge ved at dele følsomme oplysninger, som kan være vigtigt for korrekt diagnose, behandling og videre forløb.

Forebyggelse af databrud

Sundhedssektoren er vigtig – og ligeså er dataet, der opbevares der. Det kan derfor have store konsekvenser, hvis der sker et eller flere databrud. Det kan blandt andet påvirke patienters sikkerhed, idet en hacker eksempelvis kan ændre i patientens journal eller medicin, hvilket potentielt kan bringe liv i fare. Man skal derfor sikre dataintegritet for at undgå sådanne risici.

Det kan også forstyrre driften, hvilket påvirker både patientplejen, aftaleplanlægningen samt administrative opgaver - for blot at nævne nogle få.

Derudover kan man også som organisation påvirkes økonomisk af databrud; det kan føre til store bøder, juridiske omkostninger og - selvfølgelig - skade på ry og omdømme. Der er som oftest langt højere omkostninger forbundet med at komme sig efter et brud, end der er ved at investere i robuste sikkerhedsforanstaltninger, hvorfor det til enhver tid til være til gavn for virksomheden.

Man skal derfor tage databrud seriøst og sikre sig, at man har taget rette skridt for at sikre mod cybertrusler. Forebyggelse er her afgørende for udfaldet af disse brud samt at kunne påvise bruddet tidligt, så man kan agere rettidigt med de rette værktøjer.

Afhængighed af nye teknologier

Den teknologiske verden ændrer sig hele tiden, og derfor bliver teknologien hos sundhedssektoren også konstant opdateret og opgraderet. Førhen benyttede man typisk fysiske journaler i mapper, der var låst af i en skuffe eller reol; her var sikkerheden som oftest indskrænket til selve låsen og medarbejderen, der bar nøglerne. I dag har vi i langt højere grad elektroniske journaler, da det er nemmere, hurtigere og mere effektivt læger imellem. Derudover bliver der også i højere grad gjort brug af telemedicinplatforme, hvor læger bl.a. kan have onlinekonsultationer med patienter i stedet for det traditionelle, fysiske møde. Disse udviklinger er på mange måder smartere, men det åbner også op for nye måder for uautoriserede at tiltvinge sig adgang til data.

Af den grund kræver ny teknologi også tilsvarende høj informationssikkerhed og passende sikkerhedsforanstaltninger, der matcher sikkerhedstruslen. Dette omfatter blandt andet risikovurderinger, kryptering og kontinuerlig overvågning for potentielle sårbarheder og trusler, som eksempelvis findes i et ISMS.

Hvad er et Informationssikkerhedssystem (ISMS)?

Altså er informationssikkerhed altafgørende i sundhedssektoren for at kunne beskytte patientdata, forebygge databrud, sikre tillid, forhindre bedrageri og beskytte vigtige teknologier, der er integreret i den moderne sundhedspraksis, man kender i dag. Ved netop at prioritere at beskytte patientdata i sundhedssektoren sikrer man en både effektiv og velbeskyttet sundhedsorganisation.

Hvorfor vælge .legal til at beskytte din sundhedsorganisation mod cyberangreb?

Der findes adskillige strategier for datasikring mod cyberangreb, der varierer afhængig af organisationens trusselsniveau, nuværende sikkerhedstiltag og typen af behandlede data. En essentiel beskyttelsesmetode er dog at implementere et informationssikkerhedsledelsessystem (ISMS), som styrker cybersikkerheden og sikrer overholdelse af relevante lovgivninger. Et ISMS identificerer risici og opretter kontroller til at reducere disse, hvilket skaber en stærkere og mere sikker infrastruktur.

.legal har udviklet et sådant ISMS, hvilket ikke blot beskytter data og øger sikkerhed mod angreb og uautoriseret adgang, men giver derudover også indsigt i organisatoriske data, forebygger databrud og tilbyder en systematisk, brugervenlig tilgang til informationssikkerhed - som eksempelvis risikostyring og årshjul - ved at støtte hele vejen igennem processer, teknologi og personale. Endvidere kan systemet optimere gennemgang af politikker og procedurer samt være et værktøj til medarbejdertræning.

Denne holistiske tilgang er særlig vigtig for sundhedssektoren, hvor beskyttelse af patientdata er afgørende. Sundhedsorganisationer håndterer store mængder følsomme oplysninger, og et ISMS som .legal’s kan være med til at sikre, at disse data behandles fortroligt og sikkert. Ved at implementere et ISMS kan sundhedsorganisationer ikke blot reducere risikoen for databrud, men også sikre overholdelse af vigtige lovgivninger som GDPR.

Med en systematisk tilgang til informationssikkerhed kan sundhedsorganisationer opbygge tillid hos patienter og samarbejdspartnere, samtidig med at de optimerer deres interne processer og styrker modstandsdygtigheden over for cyberangreb. Derfor er en investering i et ISMS en kritisk komponent for enhver sundhedsorganisation, der ønsker at beskytte sine data og opretholde høj standard for informationssikkerhed.

Interesseret i at optimere din informationssikkerhed? Se videoen nedenfor for at kickstarte din rejse uden nogen upfront betaling i dag!

Lyst til at vide mere? Læs disse👇

Alt du skal vide om GDPR (og GDPR ordbogen)

Hvad er informationssikkerhedsrisikostyring?

Krav til GDPR-dokumentation: Tjekliste over dokumenter, der kræves af EU's GDPR