2024 lakker mod enden, og i den forbindelse er det nærliggende at se på, hvordan .legals produkter har udviklet sig i løbet af året. Når vi ser tilbage på årets udvikling, er der faktisk sket rigtig meget.
Det gælder både udviklingen af vores platform og brugen af den. Vi har lavet over 20 nye releases i løbet af året, og samtidig er antallet af kunder og brugere steget markant.
Det er fantastisk at se, at udviklingen af platformen og væksten i brugere går hånd i hånd. Vi bygger vores platform for, at du kan arbejde mere effektivt, automatiseret og intuitivt med compliance. Når flere brugere kommer til, samtidig med at platformen bliver smartere, er det et tydeligt bevis på, at vores værditilbud skaber succes.
Jeg er derfor meget stolt over at kunne præsentere et tilbageblik på de mange smarte funktioner, vi har introduceret i 2024 – og give et lille kig i krystalkuglen for, hvad der venter i 2025.
Lad os starte med den nylige opdatering af brandingen af vores GRC-platform. Gennem årene har vi bevæget os fra at være en simpel GDPR-compliance-platform, der hjalp med artikel 30-fortegnelser, til i dag at tilbyde en fuldt funktionel GRC-platform. Den dækker compliance inden for databeskyttelse, informationssikkerhed, cybersikkerhed og leverandørstyring.
Navnet ’Privacy’ blev efterhånden misvisende, da platformen nu dækker meget mere end data-privacy. Samtidig har vores udviklingsrejse ført os i retning af, at flere af vores produkter bliver konsolideret under én platform. Derfor har vi valgt at samle alt under navnet .legal GRC-platformen. Privacy-logoet er blevet pensioneret, og fremover vil du se .legal som det overordnede brand på tværs af platformen.
I det hele taget er vi begyndt at samle oplevelsen af vores produkter under ét tag. Vi har skåret ned på antallet af selvstændige produkter og har nu to kerneprodukter tilbage. Det næste naturlige skridt er at integrere kontraktmodulet i samme platform. Målet er at tilbyde én samlet platform med forskellige moduler, der kan aktiveres. Dette vil også afspejles på vores hjemmeside og i kommunikationen fremover. Alt sammen for at skabe endnu mere værdi for dig og udnytte de naturlige snitflader mellem complianceområderne.
2024 har budt på flere store udvidelser af platformen. Her er de vigtigste:
Vi begyndte året med lanceringen af vores modul til informations- og cybersikkerhed. Modulet udvidede vores platform fra kun at dække GDPR-compliance til også at omfatte overordnet datasikkerhed. Der er naturlige snitflader mellem områderne, og derfor giver det god mening, at modulerne kan bruges sammen.
Lanceringen introducerede funktioner som kortlægning af systemer og aktiver, risikostyring og planlægning af kontroller – alt sammen med adgang til ISO27001 og ISO27002.
Funktionaliteten fra vores tidligere produkt DPA Service er blevet bygget ind i GRC-platformen, så du kan føre tilsyn med både databehandlere og andre leverandører. Modulet gør det muligt at lave egne klassificerings- og tilsynsskabeloner. Derudover har vi tilføjet nye funktioner som interne audits og muligheden for at sende spørgeskemaer internt i organisationen, f.eks. til DPIA’er eller awareness-træning.
Modulet er blandt andet udarbejdet på baggrund af vores egne erfaringer og måde at arbejde med vores erklæringer. Det har vi skrevet en artikel om, som du kan læse her.
Ud over de store releases har vi arbejdet på en lang række mindre opdateringer baseret på feedback fra vores brugere. Jeres input er uvurderligt, og det er med til at gøre platformen bedre hver dag. Du kan finde flere detaljer om disse forbedringer på vores produktblog.
2024 har været et år fyldt med udvikling, men vi ser allerede frem mod 2025. Her er tre store projekter på vores roadmap:
Åbent API
Vi lancerer version 1 af vores åbne API for at gøre det nemt at integrere vores platform med andre systemer. Fokus vil være på at muliggøre dataimport og -eksport mellem systemer.
Risikomodul generation 2
Vi udvikler en ny version af risikomodulet med større fleksibilitet og effektivitet, så det kan dække flere brugsscenarier.
Den nye generation af kontrakthåndtering
Vores kontraktmodul Pactius bliver samlet i GRC-platformen. Dette gør det muligt at integrere kontrakthåndtering med andre complianceområder som NIS2 og IT-sikkerhed.
2024 har været et år fyldt med udvikling og vækst for .legal. Vi er stolte af, hvor meget mere vores platform kan nu, og vi ser frem til 2025. Med jeres værdifulde feedback og vores mange nye idéer er vi sikre på, at fremtiden for .legal GRC-platformen ser rigtig spændende ud.